|
Hvad laver man i amatørteater...? |
|
|
Amatørteater er, som så meget andet i vores liv, et sted hvor man virkelig skal samarbejde, man skal arbejde i fællesskab frem mod et fælles mål: Få en forestilling færdig, som vi kan stå inde for. For at nå målet, er forskellige arbejdsopgaver nødvendige og de skal udføres af forskellige mennesker. Her følger en kort præsentation om hvad det er der skal laves. |
|
|
Instruktør Aktører Sufflør Kostumer Regissør Sminke Lys og lyd Scenearbejdere |
|
|
|
Instruktøren er den der samler alle trådene i hele produktionen. Vedkommende har ideen med, hvordan stykket skal laves. Har ideer til hvordan scenen skal være, hvordan kostymerne skal laves, hvordan sminken skal lægges, hvordan lyset skal sættes, hvordan lyd og musik skal følge stykket, hvordan.....Ja, alt skal gå gennem og godkendes af instruktøren. Det kan lyde noget diktatorisk - men de fleste der arbejder med teater er demokratisk orienteret - så det er ikke så slemt som det lyder. Instruktøren lytter til ideer og forslag, men på et tidspunkt skal der jo træffes en beslutning og det er altså instruktøren der gør det. |
|
Aktører - eller skuespillere - eller dillitanter.... |
|
|
|
Det er instruktørens materiale til at få vist det, der skal vises på scenen. Aktørerne er nødt til at give så meget af sig selv, som man overhovedet kan. Aktørerne skal være indstillet på at lege - foregive, kort sagt: spille en person. Aktørerne er personer der spiller en rolle i et samspil med egen kunnen, de øvrige aktører, stykkets form, replikker og instruktørens anvisninger. |
|
|
Suffløren er aktørernes redningsplanke - redningsbåd - livline....ja, kært barn har mange navne. Hvis suffløren ikke er tilstede, bliver alle nervøse, ikke mindst aktørerne. Suffløren følger næsten fra starten af øveaftenerne, med i stykket og begynder på et tidligt tidspunkt, at give aktørerne stikord og nogen gange hele sætninger, for at de kan sige deres replikker. Alle har bestemte punkter, hvor man ikke lige kan huske, hvad det er man skal sige eller gøre. Det er her suffløren redder en igennem. Derfor er det ret vigtigt, at suffløren er med tidligt i stykket. Derved får vedkommende et godt indblik i, hvor den enkelte aktør har for vane at gå i stå, og kan give det rigtige stikord, så publikum ikke opdager "fejlen". |
|
|
Den eller dem, der sørger for kostumerne, laver alt omkring påklædning af aktørerne: For rigtigt at komme ind i rollen, er det faktisk ret vigtigt at få det rigtige tøj på - det man føler passer til rollen, og det skal helt ikke være ens eget tøj. Kostumefolket finder tøj, kommer med forslag til kostumet, reparer tøjet, opfinder specielt udstyr (tykke maver f.eks.) og holder orden i vores garderobe. |
|
|
I al skuespil skal man som regel have nogle rekvisitter, altså ting og sager man skal bruge i stykket. Det er regissørens opgave at skaffe og holde styr på disse ting. Måske skal der også laves rekvisitter. Desuden skal vedkommende sikre sig at de ting aktørerne skal bruge på scenen er der, inden de går ind. Regissøren skal sikre sig at aktørerne får de ting med ind på scenen, som de har brug for og ikke mindst, sikre sig at aktørerne er klar i kulissen i god tid, inden de skal på scenen. |
|
|
Alle aktører og skuespillere er helt vilde med det...nej, det var en spøg...der er mange, der ikke kan fordrage at blive sminket - men det høre med. Dels for at være med til at skabe en rolle - man skal ikke være sig selv - og dels fordi man ellers ville se ganske forfærdelig bleg ud i scene lyset. Sminkørernes arbejde har stor betydning for det færdige resultat. Så vær tålmodig - læn dig tilbage - og nyd det!! |
|
|
Lys-
og lydmanden, ja sådan hedder det altså selvom det sagtens kan være
kvinder, laver alt lys på og udenfor scenen. Lyset er med til at skabe
det særlige rum, der er eller bliver på en scene. Lyset skaber
stemning og virkning af virkeligheden, på en kunstig måde. Skal det
være måneskin, skal lyset være koldt blåligt. Er det en solskinsdag
skal lyset være gulligt. På samme måde, hvis der i rummet skal skabes
en særlig stemning er lyset også meget vigtigt. Lyssætningen aftales
med instruktøren.
Lyden - mikrofoner, lydeffekter - det er lydmandens opgave. Vedkommende sørger for at mikrofonerne virker, er indstillet til den enkelte bruger i forstærkeren, slukker for de bærbare mikrofoner på de rigtige tidspunkter - vi behøver ikke følge aktørerne helt på toilettet - sætter lydeffekter på når det er påkrævet. Det er vigtigt at alle kan høre aktørernes stemmer og det har hjulpet os meget at vi nu har mange trådløse mikrofoner. |
|
|
Scenearbejderne sørger for alt vedrørende scenen, det vil sige: Opsætter scenen, maler eller dekorere kulisser, møblere scenen, laver store rekvisitter og deltager i alt forfaldent arbejde i og omkring scenen. Hjælper regissøren med at få ting og sager på scenen. |