|
Nogen har råd til at lege turist. I Barcelona og Rom og Paris. Se jeg er jo bare en folkepensionist, så jeg har ikke råd til det. Men jeg vil så gerne se mig lidt omkring, og på cykel eller gåben, når man faktisk ingenting. Jeg har vær’t i Idom, Spjald og Holstebro. Men så tog jeg en beslutning – kan I tro.
Hør her – forleden da posten han kom, en reklame der dumpede ind. Tænk jer en tur helt til Flensburg med bus, gratis kaffe og sejltur m.m Ja det hele kosted’ kun en lille slik, og jeg tænkte du tager med, en go’ ide – syns I ik’. Man vill’ også demonstrer’ en masse ting. Så jeg håbed’ jeg ku’ købe billigt ind.
Bussen den kom, den var knageme flot, der var luksus af fineste slags. En pæn mand stod ud og han sagde go’da og velkommen og find jer en plads. Vi kom godt af sted, og sydpå rask det gik. Første stop, ja det var Ribe, her en kaffetår vi fik. Ham fra før – hans tænder ligned’ nærmest kridt – holdt en tale om hvad vi ku’ køb’ – På kredit.
|
Han demonstrered’ og han viste frem. Der var gryder af fineste stål. En røremaskine gør livet så nemt. Den ku hakke og den ku’ snitte kål. Der var varmetæpper, som var god mog gigt, for når man er på min alder, så er leddene lidt slidt. Jo jeg købte ind, fordi jeg tænkte skidt. Jeg vill’ prøv’ hvordan det var at vær’ turist.
Vi nåede Flensburg omkring klokken 12, og nu skulle vi sejle en tur. Alt hvad vi købte var helt uden told, vin og slik, det var billigt ombord. Men, at vær’ turist er ingen billig spøg. For da jeg fik alt talt sammen, da var prisen temlig høj. Denne tur jeg sent vil glemme kan I tro. Min pension er røget i en måned – eller to.
|
